|
PROFESSIONELT
ERHVERVSNETVÆRK
Som medlem af VENSI Erhvervsnetværk hjælper vi dig som virksomhed
med at udvikle kompetencer, relationer og sparring, som kan hjælpe
din virksomhed med at skabe en større erhvervsmæssig merværdi. Ca.
100 danske virksomheder netværker allerede på kryds og tværs af
hinanden her i VENSI ved at skabe tillid og personlige relationer,
som kan anvendes i forretningsøjemed.
VÆRDIGRUNDLAGET FOR VENSI
ERHVERVSNETVÆRK
- Vi deler viden
- Vi er ærlige og åbne
- Vi gør det vi brænder for, selvstændigt og i samarbejde
- Vi udfører kvalitetsarbejde med stort engagement
PIA LAURITSEN, DESIGNEREN BAG
BØRNEMØBLERNE BY KLIPKLAP
"Jeg har først og fremmest lært rigtig mange nye mennesker at
kende. Og så har netværket bl.a. givet mig kontakt til en person,
hvor jeg kan få salgstræning, jeg har fået kontakt til producenter
i udlandet, og så har en revisor i min gruppe hjulpet mig med at
lave budget. Derudover har jeg også fået hjælp af en advokat til at
lave en såkaldt mønsterbeskyttelsesundersøgelse til mit
produkt.
Det er mit indryk, at folk virkelig gerne vil hjælpe hinanden her
i VENSI Erhvervsnetværk. Og på den måde bliver man opmærksom på og
god til at videreformidle andres kompetencer."
LONE AAGAARD, ADM. DIREKTØR
KOMMITMENT DK APS
"Man skal have tålmodighed, hvis man vil være med i et netværk.
Man skal give, før man kan modtage. Og så skal man lægge sig i
selen for at finde ud af, hvad de andre har brug for ligesom vi
dagligt gør for vores kunder. Det kræver tillid at åbne op. Gør man
det, får man en masse ud af det. På et tidspunkt skulle jeg
afskedige tre medarbejdere, og fik derfor for meget plads. Her fik
jeg hurtig hjælp fra en fra netværket, som fik lejet lokalet til en
anden, så jeg ikke skulle flytte lokale.
Det der gør, at VENSI Erhvervsnetværk virker, er, at her er en
stærk ledelse. Der er et kæmpe overblik og engagement. Jeg har
siddet i mange netværksgrupper før, hvor det mere har været en
pengemaskine, end det har været sagen. På den måde er der meget
idealisme i VENSI.
|